Vejledninger

[Hent skrivevejledningen som pdf.]

[Get Author’s Guide [in english] as pdf.]

Forfattervejledning

Tidsskriftet temp inviterer historikere og forskere fra nærstående discipliner til at indsende artikelbidrag og temaforslag til tidsskriftet.

Tidsskriftet temp er et fagligt, kronologisk og metodisk-teoretisk bredt og pluralistisk anlagt historisk tidsskrift. Vi er samtidig et videnskabeligt tidsskrift og bringer derfor kun artikler, der er skrevet ud fra anerkendte videnskabelige kriterier om originalitet, brug af noter og referencer, og som ikke er publiceret tidligere. Alle artikler sendes til dobbelt og anonymiseret peer review/fagfællebedømmelse.

Fagfællebedømmelserne vil være retningsvisende for enhver publicering, men det er redaktionen, som har det endelige ansvar for tilsagn om publicering. Redaktionen kan også beslutte på forhånd uden fagfællebedømmelse at afvise publicering, hvis indsendte artikelforslag ikke honorerer de ovenfor opstillede krav til videnskabelighed og originalitet. Da tidsskriftet udkommer med henholdsvis et omnibusnummer (bredt og generelt) og et temanummer pr. årgang, kan der både indsendes forslag til enkeltartikler og responderes på specifikke call for papers til temanumre.

Det vil ligeledes være muligt – og redaktionen opfordrer hertil – at indsende forslag til temanumre både med upræciserede bidrag og som fix-og-færdig model med angivne artikelforslag og forfattere.

Indsendte artikler bør i reglen holde sig inden for en størrelse på 6.000-8.000 ord. Artikler kan affattes på skandinaviske sprog og engelsk – engelsk anvendes dog kun af forfattere, der har dette som modersmål. I øvrigt bør skrivevejledningen konsulteres og følges i forbindelse med indsendelse af artikelforslag. Artikel og temaforslag indsendes til adressen.

Skrivevejledning til temp – tidsskrift for historie

Skrivevejledningen er gældende for både tema-, omnibus-, debat- og anmelderartikler.

Med tema- og omnibusartikler skal vedlægges separat:

  • Et abstract på engelsk (max. 200 ord. Husk engelsk titel).
  • Et abstract på dansk (max. 200 ord).
  • Forfatteroplysninger: navn, titel, institution og e-mailadresse.

NB: ved fremsendelse af første artikelbidrag til Temp skal selve artiklen sendes i anonymiseret form: Forfatternavn skal være fjernet, der må ikke henvises til egne publikationer, og der må ikke optræde formuleringer som: ”(…) som mine tidligere arbejder har vist”. Der skal i stedet henvises til ’forfatter’. Artikler med mangelfuld anonymisering sendes ikke til peer review.

Skrivevejledningen skal nøje overholdes. Såfremt det ikke er tilfældet, returneres artiklen til forfatteren med påbud herom.
Nedenfor finder du en formalia-tjekliste, som kan hjælpe dig til at sikre, at din artikel lever op til Temps formelle krav. Kravene er beskrevet mere detaljeret i skivevejledningen efter tjeklisten. Til sidst finder du eksempler, der viser vores formelle krav.

TJEKLISTE:
Opsætning:

  • 1,5 pkt. linjeafstand.
  • Skriftstørrelse: 12 pkt.
  • Skrifttype: Times New Roman.
  • Venstrejusteret tekst.
  • Titler på bøger, film etc. i kursiv.
  • Titler på artikler i ”anførselstegn”.

Citater:

  • Ingen kursiverede citater.
  • Indryk ved længere end fire linjer.

Litteraturliste:

  • Alfabetisk opbygget litteraturliste, efter efternavn.
  • DOI er angivet, hvis muligt.
  • Utrykte kilder er angivet først i litteraturlisten.
  • Hængende indrykning (1 cm).

Fodnoter:

  • Notenumre placeret efter tegnsætning i brødteksten, som her efter punktummet.1
  • Henvisninger i fodnoterne er konsekvente og gennemskuelige og følger vores henvisningspraksis.

Illustrationer:

  • Placering af illustrationer angivet i brødtekst.
  • Billedtekst angivet i brødtekst, kursiveres.

Forfatteroplysninger:

  • Navn, stilling, fag, institution og e-mail­adresse er angivet sidst i artiklen i kapitæler.

SKRIVEVEJLEDNING
Generelt:

  • Artikler har et omfang af 6.000 til 8.000 ord, med mindre andet aftales med redaktøren. Omfanget af indlæg til debat- og anmeldelsessektionen aftales særkilt med redaktørerne.
  • Vi anvender grammatisk komma (med startkomma) hos Temp. Anvendes ”nyt komma” (uden startkomma), bedes dette anført.
  • Bruges termer på fremmedsprog, skal disse kursiveres (og forklares).
  • Rent sproglige forkortelser skrives i henhold til retskrivningsordbogen, men undgå så vidt muligt alt for mange forkortelser i brødteksten.
  • Forkortelser: Navne på f.eks. organisationer skrives helt ud første gang efterfulgt af forkortelsen i parentes. Derefter skrives forkortelsen.
  • Årstal skrives med tal. F.eks. 1789. 1780’erne. 1700-tallet.
  • Tal fra 1-9 skrives med bogstaver, altså: fem, syv, ni osv., men tal derover skrives med tal, altså: 12, 24, 45. Hvis tallene imidlertid indgår i en statistisk sammenhæng, skal alle tal skrives med tal. Det kunne f.eks. være en beskrivelse af en graf, en udlægning af en tabel osv.
  • Ved datoer i brødteksten skrives måneden fuldt ud. F.eks. 10. december 1948.
  • Ved henvisning til litteratur i brødteksten skal titlen markeres i kursiv. Det gælder også titler på aviser og tidsskrifter, film og andre værker. F.eks.: Weekendavisen, The End of History and the Last Man, Indiana Jones eller Temp.
  • Titler på artikler og kapitler i bøger skrives i anførselstegn (”Titel”), både i fodnoten og i litteraturlisten. Der skal altså ikke anvendes enkeltapostrofer (’Titel’).
  • Engelske titler skrives med stort, undtagen præposition, bestemte og ubestemte artikler, og konjunktioner, f.eks.: The End of History and the Last Man eller A Revolution of the Mind.

Vedr. opsætning:

  • Hold koder på et minimum. Skriv uden automatisk orddeling, uden automatisk overskriftstype osv.
  • Skrifttype: Times New Roman.
  • Brødtekst: skriftstørrelse 12.
  • Anvend halvanden linjeafstand i brødteksten (1,5).
  • Venstrejustér hele teksten.
  • Undgå afstand før og efter afsnit. Hvert afsnit rykkes ind med 1 cm, dog ikke ved første afsnit efter overskrift.
  • Titlen på din artikel skal skrives i KAPITÆLER, skriftstørrelse 18 og med fed.
  • Forfatternavn (udelades ved første fremsendelse) ligeledes i KAPITÆLER, skriftstørrelse 12, normal.
  • Resterende overskrifter (underrubrikker) i fed, skriftstørrelse 12.
  • Forfatteroplysninger: navn, stilling, titel, institution, e-mailadresse. (Udelades ved første fremsendelse af artikler til omnibus- eller temaredaktionen.) KAPITÆLER, skriftstørrelse 12, normal, højrejusteret til sidst i artiklen.

Citater:

  • Citater på indtil 4 linjer sættes i teksten med “anførselstegn”. Ikke i kursiv!
  • Citater på over 4 linjer sættes separat i teksten (med indryk og linjeskift oven- og nedenfor). Her uden anførselstegn. Og heller ikke i kursiv.
  • Citater skal generelt aldrig angives i kursiv, hvad enten det er i brødteksten eller i citatfremhævning – med mindre det citerede faktisk står i kursiv.
  • Parenteser i citater: Der er forskel på bløde og kantede parenteser. Den bløde parentes angiver, at der udelades noget i teksten, sådan her: (…), mens den kantede parentes [den her] betyder, at man selv har indsat et ord i citatet, f.eks. for at få ordstillingen til at passe eller for at tydeliggøre, hvem eller hvad der tales om. På den måde markerer parentesen enten en udeladelse eller en tilføjelse. Se eksempel nedenfor:

    (…) alene det nødvendige administrationsapparats størrelse, dets krav til bemanding med tyskere eller kollaboratører, [ville] gøre tanken umulig. I planlægningen af besættelsen af Danmark var det længste, man var gået i den retning, at forestille sig en udskiftning af regeringen og de øverste embedsmænd. (…) Det samlede billede er altså, at (…)

Noter og litteraturliste:

  • Temp bruger fodnoter (ikke slutnoter), kombineret med en litteraturliste (systemet er baseret på, men ikke identisk med ’British Chicago’).
  • Noten placeres efter punktum eller komma i brødteksten.
  • Ved henvisning til utrykt kildemateriale i noterne er første henvisning fuldstændig, derefter henvises så vidt muligt til kilden i kortere og systematisk form på en måde, så kilden via fodnoten er lokaliserbar. I noterne henvises så vidt muligt til det enkelte dokument, herefter arkivserie/-samling og endelig arkiv. I litteraturlisten starter henvisningen med arkiv, så arkivserie/-samling og eventuelt dokument. Vi er opmærksomme på, at det i mange tilfælde umuligt at følge en rigid henvisningspraksis ved utrykt materiale.
  • Ved henvisning til trykt materiale henvises som hovedregel til forfatterefternavn, fulgt af et kolon og en forkortet version af titlen og sidetal, f.eks.: Jensen: Patriotismens, 275-94.
  • Fodnoten afsluttes med et punktum.
  • Litteraturlisten skal først opføre utrykt, dernæst trykt materiale og opstilles alfabetisk.
  • For materiale, der har et DOI-nummer, angives dette i litteraturlisten (men ikke i fodnoten). DOI står for Digital Object Identifier og er et unikt link, der knytter sig til videnskabelige publikationer, som er tilgængelige online. Da systemet fortsat er under implementering, er det ikke alle onlineudgivelser, som har et DOI-nummer. I forbindelse med bevilling fra Det Frie Forskningsråd har Temp forpligtet sig til at angive DOI i forbindelse med referencer. Derfor er dette et eksplicit krav.

EKSEMPLER
Utrykt materiale
Utrykt materiale i fodnoterne (første henvisning)
1 Guvernementet til Asiatisk Kompagni 17. oktober 1754. Asiatisk Kompagnis Arkiv (herefter ASK), nr. 199, Breve fra Guvermentet i Tranquebar, 1751-56, Rigsarkivet (herefter RA).
2 Sag nr. 21, 20. februar 1761, koncepter og indlæg til Jyske Tegnelser, Danske Kancelli D29 (herefter DK-D29), RA.
3 D2-notiser vedr. basic human needs-strategien, 14. oktober 1977 og vedr. basic human needs strategiens konsekvenser, 7. marts 1978. Begge i Udenrigsministeriets arkiv (herefter UM), Journalsager gruppe 104, S.6, pk. 24, RA.
4 “Records of the General Conference og UNESCO, Sixth Session”, Paris 1951, nr. II 6, 73 UNESCO Archives Paris.

Utrykt materiale i fodnoterne (senere henvisninger)
1 Guvernementet til Asiatisk Kompagni, 17.oktober 1754. ASK nr. 199, RA.
2 Sag nr. 21, 20 februar, 1761, DK-D29, RA.
3 D2-notits vedr. basic human needs strategiens konsekvenser, 7. marts 1978, UM, 104, S.6, pk. 24.
4 “Records of the General Conference”, 1951, nr. II 6, 77, UNESCO Archives.

Utrykt materiale i litteraturlisten
Rigsarkivet (RA), Asiatisk Kompagnis Arkiv (ASK), nr. 199. Breve fra Guvernementet i Trankebar, 1751-56.

Rigsarkivet (RA), Danske Kancelli D29, koncepter og indlæg til Jyske Tegnelser, sag nr. 21, 20. februar 1761; sag nr. 34, 24. maj 1763.

Rigsarkivet (RA), Udenrigsministeriets Arkiv (UM), 1973-88, Journalsager gruppe 104.

UNESCO Archives, Paris, “Records of the General Conference og UNESCO, Sixth Session”, Paris 1951, nr. II 6.


NB: I eksemplerne oven for går det andet og fjerde helt ned på sags-/dokumentniveau, hvorimod de to øvrige stopper på et relevant, højere niveau.

Trykt materiale
Bøger i fodnoter
1 Anderson: Lineages, 34.
2 Jensen: Human Rights, 21-36.
3 Østergaard (red.): Dansk Identitet?

Bøger i litteraturlisten

Anderson, Perry: Lineages of the Absolutist State, London: Verso, 1974.

Jensen, Steven L.B.: The Making of International Human Rights. The 1960s, Decolonization, and the Reconstruction of Global Values, New York: Cambridge University Press, 2016, doi: 10.1017/CBO9781316282571.

Østergård, Uffe (red.): Dansk Identitet?, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1993.


NB: Brug hængende indrykning (1 cm) som vist ovenfor i hele litteraturlisten.

Artikler i antologier i fodnoter
1 Frandsen: ”Jylland og Danmark”, 103-6.
2 Harrison og Worboys: “A Disease of Civilization”, 101-5, 121-23.

Artikler i antologier i litteraturlisten

Frandsen, Steen Bo: ”Jylland og Danmark. Kolonialisering, opdagelse eller ligeberettiget sameksistens?”. I Uffe Østergård (red.): Dansk Identitet?, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1993, 103-129.

Harrison, Mark og Michael Worboys: “A Disease of Civilization. Tuberculosis in Britain, Africa and India, 1900-39”. I L. Marks og M. Worboys (red.): Migrants, Minorities and Health, London: Routledge, 1997, 93-124, doi: 10.4324/9780203208175.

 

Tidsskriftartikler i fodnoter

1 Lucas: “Nobles”, 87.
2 Knudsen og Mortensen: “Jazz”, 27-28.
3 Rud: “Governance and Tradition”, 556-59.

Tidsskriftsartikler i litteraturlisten

Knudsen, Knud og Tore Mortensen: ”Jazz som transnational populærkultur. Fra en lokal biotops perspektiv”, Temp – Tidsskrift for historie, 6, 2013, 27-53.

Lucas, Colin: “Nobles, Bourgeois and the Origins of the French Revolution”, Past and Present, 60 (1), 1973, 84-126.

Rud, Søren: “Governance and Tradition in Nineteenth-century Greenland”, Interventions, 16 (4), 2014, 551-71, doi: 10.1080/1369801X.2013.851827.

 

Avisartikler (trykte og internetbaserede aviser)

  • Ved avisartikler henvises første gang til avisens/internetavisens navn, datoen artiklen er bragt, evt. forfatternavn samt artiklens fulde titel.
  • Eks. Idrætsbladet 30.7.1948, Carl Ettrup: ”Misundelsens arge Ansigt allerede vist sig i London”.
  • Eks: Jyllands-posten.dk 5.5.2015: ”Tyskland fik eftergivet dansk krigsgæld”.
  • Ved efterfølgende henvisninger til avisartikler skrives avisens navn, datoen artiklen er bragt, evt. efternavn på forfatter samt markant(e) ord fra titlen. Eks.: Idrætsbladet 30.7.1948, Ettrup: ”Misundelsens arge Ansigt”.

Avisartikler i litteraturlisten

  • Fulde forfatternavn hvis muligt, avisnavn: “titel på artikel”, dato.
  • Eks. Ettrup, Carl, Idrætsbladet: “Misundelsens arge Ansigt allerede vist sig i London”, 30.07.1948.

Websider

  • Der henvises til websiden, og dato for, hvornår websiden er konsulteret, skrives i parentes. F.eks. www.temphist.dk (18.3.2011). I parentesen skal der kun skrives dato, dvs. der skal ikke skrives ”set”, ”konsulteret”, ”besøgt” el. lign.

ABSTRACTS
Dansk og engelsk abstract med forfatteroplysninger medsendes som separat word-fil, og skal opstilles som følger:

ABSTRACT (DK)
Fra race til etnicitet: UNESCO og den mentale ingeniørkunst i Danmark 1945-

POUL DUEDAHL, PROFESSOR, PH.D.
INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER, AALBORG UNIVERSITET
DUEDAHL@CGS.AU.DK

UNESCO – FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – blev grundlagt i kølvandet på Anden Verdenskrig. En af organisationens [resten af abstractet] … viden, men helst ikke selv tog imod hjælp udefra.

ABSTRACT (UK)
From Race to Ethnicity: UNESCO and Mental Engineering in Denmark, 1945-65

POUL DUEDAHL, PROFESSOR, PH.D.
INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER, AALBORG UNIVERSITET
DUEDAHL@CGS.AU.DK

In wake of World War II and the Holocaust came the establishment of UNESCO as a specialized agency for [rest of abstract] … politically correct, namely that humans were to a greater extent cultural beings than they are products of nature.

Sidst redigeret: november 2021

[Hent skrivevejledningen som pdf.]

[Get Author’s Guide [in english] as pdf.]